onsdag den 18. november 2009

Jeg har flere forhold, så fat det! En piges bekendelser.

Jeg ville være en stor fed løgner hvis at jeg påstod, at jeg ALDRIG var gået hjem fra en fest/byen fordi jeg KUN kunne tænke på mad. MAD MAD MAD MAD.
Jeg har et seriøst forhold til mad, altså som i et forhold. Det har bare aldrig skuffet mig, trøster mig til enhver tid og er aldrig jaloux eller sur. Det perfekte MATCH.

Engang havde jeg et længere forhold til pølsebrød med ketchup. Tidlig morgen og på vej hjem og så lige sådan et par lækre lune pølsebrød med kette med, en super fuldendte aften. Det værste og dog det bedste, er morgenen hvor du vågner med et sæt og tror at nogen har stukket en kniv i dit legeme, fordi at der er blod overalt i din seng. Hvorefter at du får øje på et par halv spiste pølsebrød med ketchup, som du faktisk lå på og som nu er smurt ind i sengen.
Du har det dårligt og bliver liggende mens du ånder lettet op, da det slet ikke var blod. Men fra din ene øjenkrog kan du se at noget stirrer og blinker til dig, de halvspiste pølsebrød. Du tager det ene op og overvejer om det kan være blevet dårligt? Men du hvisker efterfølgende "man lever kun én gang" og tager en bid, for at de så bliver slugt og forsvinder ind i evigheden, svælget. Jeg ville lyve hvis at jeg benægtede dette.

Mit værste forhold og et aldrig helt afsluttet kapitel er nok, da jeg havde et forhold til fisk. En fascination og samtidig en dyb mørk besættelse. Tidlig morgen, på vej hjem og så lige ind og købe tunsalat og hvis at der var fiskefrikadeller i køleskabet, så tog jeg også dem med ind i sengen. Ja, jeg åd tunsalat direkte fra emballagen og fiskefrikadeller råt. En himmelsk oplevelse som kæresten aldrig vil forstå eller kommer til at holde af. Han vil aldrig fatte det, jeg har nu brugt flere kræfter og diskussioner på at klaregøre, at jeg har flere forhold. Jeg har dog prøvet at holde op, KUN for HANS skyld. Jeg prøvede at erstatte det med Ben&Jerrys, men dette forvandlede sig rasende hurtigt til en hverdags narkomani. Fede flødeis i alle slags, lige fra billige til dyre, friske flotte farver til fesne klamme farver og pludselig plus 5 ekstra kilo sidebens fedt. Dette falske erstatnings forhold stoppede lige så brat som det begyndte og jeg begyndte at være tro mod ham der ønskede det. Men bedst som man tror at man er holdt op, så finder de vej tilbage til en og det er lige så stærk som tyngdekraftens påvirkning. For hvor ville jeg bare lyve hvis at jeg sagde "jeg har afsluttet mit forhold til fisk i aftes" (godt han ikke er hjemme).

Jeg elsker simpelthen mad.